Anbefalinger

 

Jeg har gennem mit arbejde som parterapeut, sexolog og underviser mødt mange mennesker, der har haft glæde af samtaler, terapi og workshops.

Her kan du læse, hvad nogle af dem har skrevet om mig efterfølgende

 

“Lea har et overskud og et blik og tilstedeværelse i rummet, der virkelig kan “åbne menneskelige låse”. Hun er blid og rolig. Mange terapeuter tror, de skal “fixe” en hel masse, men Lea tillader mig at være med det, der opstår i mig og giver mig den tid, jeg måske altid har manglet. Lea virker ikke på mig som en terapeut med en dagsorden, men derimod én med tonsvis af intuition og situationsfornemmelse”

  • Ditte, 33, Fredericia

“Forløbet hos Lea har uden tvivl været den bedste investering i vores forhold.

Vi kontaktede Lea, da vi oplevede at vi havde en tilbagevendende konflikt, som vi, uden held, igen og igen prøvede at løse. Vi følte os begge misforståede og brugte kræfterne på at blive forstået frem for at prøve at forstå den anden part. Vi havde, udover denne konflikt, et dejligt forhold, så vi kontaktede Lea fordi vi ikke ønskede at tage konflikten med ind i vores fremtid, selvom det da var nervepirrende at tage kontakt til en terapeut når det egentlig ikke føltes akut.

Lea hjalp os til at lytte til hinanden, hvilket gav os meget større forståelse og kærlighed. Derudover fik vi konkrete værktøjer til hvordan vi kunne gribe hinanden an, således at konflikten faktisk ikke længere fylder for os overhovedet. Samtidig har vi nu fået en måde at tale om tingene på, sådan at vi ret hurtigt og effektivt kan forløse de små ting, der jo uløseligt hænger sammen med at dele livet med en anden. Samtalerne "om os" fylder meget mindre og vi har mere tid sammen hvor vi bare er til stede. Vi er meget taknemmelige for Lea's hjælp og vi anbefaler helt klart det her med at invitere én ind til at hjælpe undervejs i forholdet og ikke først lige inden det er for sent”

I og A


“Hej Lea

Jeg vil bare fortælle, at det simpelthen går så godt fremad med min vaginisme, og det kan jeg bl.a. takke dig rigtig meget for!

Tror aldrig, jeg har fået sagt ordentligt tak for din behandling, og det har ændret mit forhold til mit underliv. Mit sexliv er blevet så meget bedre og jeg er for alvor ved at slippe angsten nu.

Jeg ville bare gerne sige tak og lade dig vide, at det du gør virkelig betyder noget! Jeg håber, at du får en skøn 2022 og så håber jeg, du fortsætter som vaginalterapeut, for jeg er ikke i tvivl om, at du gør forskel for mange”

  • “Cecilie” (vaginal terapi)

Jeg fik en god snak med min kæreste og fik tænkt og slappet mere af i vores forhold hvilket har hjulpet en del, har ikke længere de samme problemer som jeg havde da jeg startede hos dig. Du må meget gerne dele min ord, jeg er super glad for jeg valgte at tage fat i dig og håber, at det kan inspirere andre til også at gøre det.

“Kristian” ift. præstationsangst og rejsningsproblmer


"Jeg opsøgte Lea, fordi jeg havde fået hende anbefalet gennem en veninde. Jeg kom til Lea, fordi jeg havde brug for hjælp til at slippe kontrollen, når jeg havde sex. Lea havde den effekt på mig, at jeg brød helt sammen og åbnede op, som om jeg havde kendt hende længe. Vi fandt i fællesskab ud af hvad mit problem egentligt bundede i.

Lea er nærværende og empatisk, og så giver hun én en følelse af, at intet er forkert at føle"

  • Karoline, 25,  Aarhus


“Lea er en rolig, empatisk, nærværende og kompetent terapeut, og man føler sig meget tryg og forstået i hendes selskab. Hun er også dygtig til at videreformidle sin viden på en spændende og samtidig kærlig måde”

  • Bolette, 40, Aalborg


 
 

“Vi har det rigtig godt igen, også bedre end vi har haft det i flere år.

Vi er så glade for, at du som terapeut og person, “ramte rigtig godt ind i os” og skabte et rum, hvor vi begge følte os trygge. Det kommer til at betyde alverden, at den ene af os , som ellers som udgangspunkt var meget kritisk overfor terapi/samtaler/psykolog, nu har fået en rigtig positiv oplevelse med det. Det kommer til at betyde at vi i fremtiden ikke vil være bange for at søge hjælp, i forbindelse med de udfordringer livet nu engang vil byde på. Det sætter vi virkelig stor pris på – tak.

Vi tænker, at dét du især har bidraget med er, at vi har fået et fælles sprog at snakke sammen i, og det har været baggrunden for, at vi kunne løse mange af de udfordringer, der var i vores forhold.  Du har fået mange af de usagte ting frem i lyset, og det har gjort, at vi for alvor kunne få arbejdet med de problemer vi havde. Det fungerede rigtig godt, at du gav os ”opgaver”/fokuspunkter, som vi hver især kunne arbejde med.

Så tak for det Lea!”

  • Rasmus og Marie Louise, 23 og 24 år, Aarhus


“Lea er et positivt, kærligt og anerkendende menneske med en skøn humor. Jeg tror hun kommer til at hjælpe mange flere kvinder og piger med smerter i underlivet i fremtiden”

  • Marlene, 34, Aarhus


 
 

“Kære Lea

Jeg/vi synes det går super godt herhjemme, så jeg ser ikke et behov for at komme til Aarhus lige nu…Og TAK for nu, det har været helt fantastisk at gå nede ved dig. Du så dygtig, og man føler sig så tryg ved dig! Så bare tak! Ved, det er dit job, men for mig var du meget mere end det. Så tak igen!”

  • Line (vaginal terapi)


“Lea er god til at sætte tingene op fra mange vinkler, så man kan se sit problem på en anden måde- måske på en måde, som man slet ikke havde forestillet sig. Hun har stor indlevelsesevne og er god til at skabe tryghed i vores samtale”

  • Eva, 53, Oksbøl


 
 

“Lea er god til at skabe et trygt rum og er overraskende tillidsvækkende trods sin relativt unge alder. Jeg fik virkelig meget med fra denne workshop på meget kort tid. Noget af den mest komprimerede essens, jeg har oplevet længe!”


“Det bedste jeg tager med fra i aften er det “okay-fyldte” rum, som Lea har skabt fysisk- nu også lidt mere i mig”


 
 

“Helt usædvanligt har jeg slet ingen forslag til, hvad det kunne gøres bedre. Jeg fik utroligt mange sanselige oplevelser på meget kort tid. Det kunne være skønt at få tilsendt en playliste, så jeg kan genkalde mig nogle af oplevelserne og følelserne”


“Det bedste var at kunne give slip på trods af, at jeg var omgivet af egne tanker og fremmede mennesker. Derudover var det fedt at danse frit og bruge hele kroppen”

 

 

“Jeg er blevet mindet om, hvor meget kontakt og ro, jeg kan få til min krop ved at danse til musik - at jeg kan mærke mit hjerte og min mavefornemmelse”


 

Se priser og Praktiske oplysninger her


Du er altid velkommen til at skrive en mail til mig med spørgsmål eller kommentarer her

Skriv mig en besked

… Så ringer jeg dig op.

Jeg tilbyder en gratis intro-samtale over telefon, så du kan fornemme, om Sorgenfrei Terapi er noget for dig

Tlf. 41 58 93 04