Om Lea

 

Mine største værdier som terapeut er Tillid, Tryghed, Humor, Varme og Anerkendelse. Det betyder utroligt meget for mig, at jeg kan få skabt et rum, hvor du føler dig set og forstået med det, du kommer med.

Læs hvad tidligere klienter og kursister har skrevet om mig her

Jeg brænder for at hjælpe dig med det, som du måtte finde svært. Det er virkelig et inderligt ønske for mig, at møde dig, lige der hvor du er. Uden dagsordener eller skjulte intentioner.

Jeg har altid dig som klient i “førersædet” og tror på, at du selv har mange af dine svar indeni dig, men at de tit er blevet gemt godt væk bag ved tankemylder, usikkerhed, tvivl, bekymring, stress og jag.

Personligt har jeg det meste af mit liv syntes, at det der med sex, parforhold og kærlighed var ret opreklameret. Jeg oplevede tit at det var svært, tungt, besværligt, forvirrende…

Jeg har gennem mange år oplevet smerter ved samleje og kender til nedsat og manglende lyst.

Men gennem at arbejde med mig selv har jeg fundet et nyt og meget mere positivt og lyst syn på mine mønstre og fået større tillid til mig selv, mine valg og grænser- og jeg har bla.a. ved hjælp af vaginal terapi ikke længere begrænsende smerter i underlivet.

Jeg ved nu, at sex, kærlighed og parforhold kan være fantastiske, livgivende og smukke ingredienser i et dejligt og tilfredsstillende liv med glæde, sjov og nydelse.

Og jeg ved også, at et parforhold er en relation, der skal plejes og passes, men stadig er en utrolig vigtig, smuk og givende relation.

Jeg har i forbindelse med mine uddannelser selv gået i terapi. Dette mener jeg er vigtigt -at jeg som terapeut ved, hvordan det er at sidde i stolen som klient. Jeg har på egen krop oplevet, at terapi virker! Det gjorde det i hvert fald for mig.

Jeg bruger i mit arbejde med klienter ofte elementer fra Imago terapi, kognitiv adfærdsterapi, positiv psykologi, løsningsfokuseret samtale og narrativ psykologi.

Udover arbejdet som selvstændig sexolog og parterapeut arbejder jeg også som sanger- og med med musik og teater. Jeg underviser børn og voksne i rytmisk solo-sang.

Jeg tilbyder sang- og stemmeterapi-forløbet “Fra “stille mus” til til stemme-power og sangglæde”. Læs mere her.

Da jeg også arbejder som sanglærer, har jeg god erfaring med at lidt mere kropslige øvelser, hvor man fx. rejser sig fra stolen, går lidt rundt i lokalet eller trækker vejret dybt, kan være gavnlige- også i en terapi-session. Derfor kan jeg finde på at bruge elementer herfra. Men bare rolig- jeg vil ikke bede dig om at synge :)

Der kan forekomme små (guidede) meditationer under en session, hvis du som klient er med på dette.

Tro og spiritualitet fylder også personligt i mit liv. Jeg har en stor interesse for verdens religioner og har selv en kristen grundtvigiansk højskole-og efterskole-baggrund.

Jeg bor til daglig i Skanderborg med min kæreste og vores søn .

RELATEREDE UDDANNELSER

  • Imago parterapeut-uddannelse (under (efter)uddannelse)

    Dansk Imagocenter / psykolog John Hjarsø Mortensen, 2023-2024

  • Babyrytmik-instruktør v. Malene Kjærgård/Musiksanseriet (2022)

  • Certificeret Par-terapeut (2018) - Sexologiskolen Aarhus/København

  • Certificeret Sexolog (2017) - Sexologiskolen Aarhus/København

  • Certificeret specialist i Vaginal-Terapi (2016) - Sexologiskolen Aarhus/København


Du er altid velkommen til at skrive en mail til mig med spørgsmål eller kommentarer her

Skriv mig en beksed

… Så ringer dig op.

Jeg tilbyder en gratis intro-samtale over telefon, så du kan finde ud af, om Sorgenfrei Terapi kunne være noget for dig

Tlf. 41 58 93 04