Sådan foregår parterapi hos mig

Jeg hører tit fra mine klienter, at det kan være en overvindelse at bestille en tid hos en parterapeut. 

Dét der med, at skulle sidde overfor en (i starten) vildt fremmed person, der spørger ind til noget af det allermest private og intime i vores liv kan føles ret overvældende og grænseoverskridende.

Det har jeg selv oplevet, når jeg har siddet i terapi som klient. Både alene og med min kæreste. Det er virkelig en overvindelse.

Det er ofte den første session, der kan give lidt spænding. 

Min oplevelse er dog, at nervøsiteten ofte bliver mindre, og at det lige så stille føles mere og mere trygt at sidde der i rummet og snakke om noget af det, som betyder allermest for os. 

Stemningen bliver ofte intens, men også tit varmere og mere kærlig imellem jer, end den måske har været længe. 

Rummet og dét endelig at sidde der og have fokus på jer to, kan give os en dejlig følelse af at “nu er vi igang”, vi har taget hul på det svære, og det var faktisk slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. 

Hvordan kommer vi i gang? 

Den 1. session bestilles ofte over min hjemmeside eller via mail. Langt de fleste finder mig via Google, når de søger en parterapeut eller sexolog i Aarhus.

I kan altid bede om en gratis forsamtale/introsamtale over telefon, hvor I kan høre lidt om, hvordan jeg arbejder, hvad parterapi kan hjælpe jer med, hvor normalt det faktisk er, at det kan være svært i parforholdet og hvordan, vi sammen kan arbejde hen imod, at I får en bedre kommunikation med hinanden.

Herefter booker vi en tid til jer, hvor I kan komme ind til den 1. samtale i klinikken i Aarhus C (Klinik Underværk)

Den første parterapi-samtale varer altid 2 timer, og de efterfølgende sessioner varer 1,5 time.

Den første del af den første samtale handler om jer. 

Hvem I er, hvad I kommer med og også lidt om, hvad I forelskede jer i og hvorfor I på mange måder (stadig) passer godt sammen. 

Vi kigger sammen på, hvordan I kan finde en vej til en bedre og lettere kommunikation mellem jer ift. de udfordringer, I kommer med. 

Jeg arbejder sommetider med en bestemt metode, der hedder Imago-parterapi.

Dette er en terapiform, der virkelig kan gøre de svære samtaler imellem jer meget lettere og tryggere.

I sidder overfor hinanden og taler sammen. Jeg guider jer hele tiden igennem det og hjælper jer til at kende metoden, sådan at det føles rart at bruge den. 

Sommetider sidder vi og snakker “helt normalt” sammen alle tre om dét, der fylder hos jer. 

Jeg tilpasser altid parterapien efter jeres behov. 

Sommetider får I hjemmeøvelser med hjem, som I kan arbejde på til næste gang. 

Det er uhyre vigtigt for mig, at parterapien føles tryg for jer begge to, og det er min fornemmeste opgave, at I forhåbentligt vil gå fra terapien med nyt håb og fornyet energi til at arbejde med jeres parforhold og jeres kommunikation.

Hvad kan parterapi hjælpe jer med ?

• Hjælpe jer til en bedre kommunikation og trivsel i jeres parforhold

• Starte den til tider svære samtale om sex, lyst og problemer i sexlivet 

• Hjælpe når I sommetider oplever ensomhed og isolation i jeres parforhold

• Hjælpe jer til at (gen)skabe en tryg kontakt til hinanden og dermed også have bedre kontakt til den famøse “gnist”, der ofte tændes i en rar, sjov og tryg kontakt med hinanden. 

• Finde måder at få talt om svigt, utroskab og uindfriede forhåbninger til hinanden. 

• Parterapi kan gøre det klarere for jer, hvorfor I er sammen, hvad der fungerer godt allerede og hvorfor I på mange måder kan lære en masse af hinanden. 

• I kan forebygge større kriser og svære tider i parforholdet ved at opøve en bedre kommunikation med hinanden allerede mens parforholdet fungerer godt. 

• Parterapi kan hjælpe jer, der oplever sexologiske udfordringer i parforholdet såsom smerter ved samleje, vulvodyni, vaginisme, rejsningsproblemer, præstationsangst, u-ens sexlyst mv. 

• Parterapi er genialt til at få prioriteret tid og samtale med hinanden som småbørnsforældre i en travl og presset hverdag.

Parterapien foregår i Klinik Underværk i Aarhus C. 

Online-terapi er også en mulighed.

Du kan læse mere om om parterapi i Sorgenfrei Terapi lige her

og booke en tid til en intro-samtale eller 1. session lige her

Vulvodyni, vaginisme og parforholdet

Når smerter i underlivet fylder det meste af jeres sexliv og jeres parforhold, kan det være svært at bevare håbet og troen på, at denne del af jeres liv sammen nogensinde vil blive godt og sjovt for jer begge to.

Det kan være tungt, og I kan stå i en ond cirkel, der bare kører i ring.

Hver 5. kvinde har smerter i underlivet og ved samleje. Rigtigt mange af disse kvinders smerter er uforklarlige og hører ofte ind under kategorien vulvodyni eller vaginisme.

Det er lidelser, der kan være svære for den praktiserende læge eller gynækolog at gøre noget ved. Og udover at være en meget tung byrde at bære for de fleste med smerter i underlivet, så går disse smerter  også tit ud over vores trivsel i parforholdet og i samlivet med vores partner. Især i forhold til sexlivet.

Jeg møder mange kvinder med enten vulvodyni og/eller vaginisme. Og de fleste af dem fortæller, at parforholdet og især sexlivet kan være meget svære størrelser, når man har intime smerter.

For den måde, man ville ønske, at man kunne have sex på, er for manges vedkommende udelukket. Desuden skaber smerter meget sjældent lyst til mere sex.

Har man først lagt hånden på en varm kogeplade, så har man ikke lyst til at gøre det igen.

På samme måde fungerer det i hjernen i forhold ift sex. Har man én eller flere gange oplevet, at sex gjorde ondt og var ubehageligt, så er lysten pist forsvundet til at ville gøre det igen. Og det kan skabe en svær dynamik og en tung stemning i dobbeltsengen. For disse ting kan være svære at forklare til sin partner, når man står midt i smerterne og forvirringen.

For mange par kan det være rart at få snakket om, hvad der er, der sker. 

I hvilke situationer er det sværest, og hvordan kan vi sammen få skabt en måde at tale om sex og manglen på lyst.

Det kan være alfa og omega at få et sprog for det, der sker imellem jer, når lysten og smerterne står i vejen for intimitet. 

Jeg ved, at det er (meget) lettere sagt end gjort, men det er muligt at få taget samtalerne og sammen blive klogere på, hvordan smerterne påvirker jeres fælles liv, og hvordan I sammen kan finde glæde og lyst til intimitet igen. 

Ofte er det rart at have en person “udefra” til at facilitere denne samtale. 

Som en del af et vaginalt terapiforløb er det muligt for din partner at komme med 1-3 gange for at tale om jeres situation ift. smerter ved samleje. Din partner kan også lære at lave helende vaginale tryk på dig, når du er klar til det.

Sidst i forløbet er din partner også meget velkommen til at komme med og høre om, hvordan I bedst starter penetration op igen, når I begge ønsker det og er klar til det. 

Vaginale probelmer og manglende lyst er en fælles udfordring i jeres parforhold. 

Du kan læse meget mere om vaginal terapi her og er altid velkommen til at at sende mig en mail til sorgenfreiterapi@gmail.com hvis du har spørgsmål til vaginal terapi eller parterapi. 

Præstationsangst: Hvorfor mister jeg rejsningen ?

“Så ligger vi der og skal til at igang. Jeg har lyst til hende og tænder på hende, men pludselig bliver jeg ramt af angsten for, at jeg ikke kan få den op at stå.

Og så sker det fandme! Min rejsning er væk.

Hvorfor kan jeg ikke få den op at stå?

hvad skal jeg gøre,

hvad tænker hun?! 

Min hjerne kører derudaf, og jeg kan ikke stoppe mine tanker og stemningen bliver meget meget mærkelig”

Sådan beskrev en af mine mandlige klienter sin oplevelse med at blive fanget i tanker og spekulationer under sex. Tankerne myldrede afsted, og han mistede både lysten og rejsningen, selvom at han sekunder forinden havde haft stor lyst til at have sex med sin kæreste. 

Og han er så absolut ikke den eneste (unge) mand, der oplever sådanne problemer.

Hvorfor kan jeg ikke få den på at stå? Du er ikke alene.

Jeg siger nogle gange til mine klienter “hvis du vidste, hvor mange unge mænd der har siddet her før dig og kæmpet med PRÆCIS de samme problematikker, så ville du måske ikke føle dig helt så alene”. 

For det er noget rigtigt mange mænd oplever. Men de fleste går ofte rundt med problematikken selv.

For det er desværre stadig et tabu for mange, at man har problemer med rejsningen. Ikke desto mindre er det noget som nærmest alle mænd har prøvet og noget, som virkelig mange mænd kæmper med over længere tid. 

For der er det “sjove” ved kroppen, at den husker. Har den først én gang oplevet at noget var svært, for eksempel at bekymringerne tager over under sex, og at rejsningen dermed falder, så husker kroppen, at sådan var det også sidst og “det må for alt i verden ikke ske igen”. Og så sker det som regel igen.

For når vi bekymrer os, stresser og presser os selv, så er det ofte en direkte turn-off-knap for sex-drivet. Det er på en måde logisk men også så pokkers svært at stå midt i.
Med de stressede tanker og den faldende erektion kommer ofte følelserne af frustration, håbløshed, skam, forvirring eller andet. 

Og situationen- og især samtalen med partneren bagefter kan blive rigtig tung og svær.

Hvor kommer jeg af med præstationsangst ?

Derfor havner mange mænd i ingenmandsland, hvor de svære tanker og bekymringen for, om rejsningen vil forblive stående, kan fylde det hele og helt afholde dem fra at have sex med deres partner, date eller opsøge one night stands.

Når de så endelig finder modet til at prøve sex igen, kan det blive en selvopfyldende profeti og det bliver svært at steppe ud af den onde cirkel. 

Det er ofte her, at jeg møder nogle af de mænd, der ikke længere har lyst til at havne i denne situation. Og ofte skal der ikke mere end 2-3 samtaler til, og så vender de fleste klienter tilbage med løftede arme og havde jeg nær sagt- oprejsning- efter en god seksuel oplevelse med deres partner eller kæreste, der var langt mere afslappet og sjov end tidligere, og hvor panikken og angsten for rejsningens beståen ikke fyldte. 

Det gør mig SÅ glad, at unge mænd, der har kæmpet med dette og skammet sig over problemet i måske mange år pludseligt opdager, at det er ekstremt normalt at opleve rejsningsbesvær for mænd i alle aldre, og at man faktisk kan arbejde med det og komme videre. Det er dagens gode nyhed.

Så helt ærligt, mand - tøv ikke med at få løst dit problem. Der ER noget at gøre ved det- og det er mere normalt, end du tror! 

Sex efter fødsel: hvordan var det nu liiiiiiige, at det var ?

De fleste par, der er blevet forældre kender til tankerne og følelserne omkring “det nye” sexliv- eller manglen på samme- efter at et lille nyt familiemedlem er kommet til verden.

Efter en lang graviditet, fødsel, evt. kejsersnit og komplikationer + jeres nye identitet som familie, kan det være svært at finde tid, overskud, energi eller lyst til at genoptage sexlivet.

For hvordan mon det bliver? Er alt helt forandret? Gør det ondt på mig selv eller min partner ? Hvem er jeg nu -også i sengen- efter, at jeg er blevet mor eller far. 

For kvinden, der har født, suser hormonerne rundt i kroppen i det første lange stykke tid efter fødslen, og især hvis man ammer, kan disse blive ved med at spille ind på både lyst og cyklus i lang tid.

Nogle får mere lyst til sex og intimitet med deres partner, mens andre får det stik modsatte. Begge dele er meget normalt.

Far og hormonerne

De fleste ved godt, at graviditet, fødsel og hormoner kan spille ind hos den, der føder. Færre ved, at også partnerens hormoner ofte ændrer sig.

Man ved, at de fleste mænd, der er blevet fædre, har et lavere indhold af det mandlige kønshormon testosteron i kroppen i mange måneder efter fødslen. Dette er biologisk set ret smart, for det kan være med til at sikre, at han bliver hjemme hos sin “mage” og tager sig af hende og den lille ny i stedet for at se sig om efter andre at formere sig med. Dette kan i høj grad også spille ind på hans sexlyst, der ofte daler i månederne efter fødslen. Det er altsammen med til at sikre babys overlevelse, men alle disse faldende og stigende hormoner, kan godt forvirre og give nye dynamikker ift. sexlivet.

Vi ved også, at stress og manglende søvn er sexlyst-dræbere nummer 1. Man kan sige, at når vi er pressede på søvn og overskud, er en af de allerførste funktioner der forsvinder vores sex-drive og libedo. Kroppen koncentrerer sig simpelthen biologisk set om andre ting end at formere sig. 

Derfor kan det være lidt af en udfordring at få sparket sexlivet i gang efter en fødsel.

Sex efter fødselen - hvor tit er normalt ?

Det allervigtigste at vide er, at dalende frekvens og lyst til sex efter graviditet og fødsel er ekstremt normalt og noget langt de fleste par oplever. 

En dygtig parterapeutkollega sagde engang, at har man bare haft sex én gang inden for det første år efter, at baby er kommet til verden, så er det en succeshistorie. Og det er der noget om. For det er sjældent det, der står øverst på to-do-listen i barselstiden. 

Derfor er det utroligt vigtigt at vide, at der ikke er noget galt med jer- der er ikke noget i vejen eller unormalt i jeres parforhold, hvis der ikke er meget gymnastisk på lagnerne efter, at I er blevet forældre. Det er mere end normalt. Men derfor kan man jo godt have lyst til, at det skal være anderledes. Og hvad kan man så gøre ? 

Hvordan får man mere lyst til sex efter en fødsel?

Noget, man kan starte med er, at finde plads til hverdags-intimiteten. 

Små berøringer, kram, nusseri, at ligge tæt, når det er muligt, øjenkontakt og kys (der gerne varer liiidt længere tid end et tantekys) er alt sammen med til at holde jeres kontakt smidig og parforhold-musklen stærk. 

Barren skal sænkes gevaldigt for, hvad der er overskud til lige nu, men hverdags-berøringerne er vigtige at huske. Et parforhold kan sagtens holdes intakt i lang tid uden sex, men hverdags-berøringer og intimitet er vigtigt for at give jer en følelse af, at I stadig hører sammen. 

Hvordan kommer vi igang med at have sex igen ?

For mange fødende kvinders vedkommende gælder det, at kroppen er blevet lidt en ny bolig for hende efter fødslen. Krop og underliv føles helt anderledes end før og det, kroppen gennemgår gennem ni måneders graviditet og derefter en fødsel eller kejsersnit er egentligt fuldstændigt vanvittigt! :)   

Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der kan gå noget tid før hun er “landet” i sin “nye” krop og for mange kvinder er det en kæmpe omvæltning at finde sig tilrette i sin krop efter det, den har været igennem.

For at skabe, bære og ikke mindst bringe et barn til verden, skal der helt ufatteligt meget energi og kraft til. Under en fødsel åbnes kroppen og underlivet helt bogstaveligt og fysisk, men også på et energetisk, følelsesmæssigt plan, åbner kvinden sig op.

Derfor oplever de fleste kvinder at føle sig ekstremt åbne, men også meget sårbare og sensitive i tiden efter fødslen. Mange oplever en helt ny og meget mere skærpet sensitivitet i efterfødselstiden. Både i sanserne og i følelserne. “Dørene” står så at sige på vid gab helt ind til hende på rigtigt mange niveauer. 

Dette kan føles enormt overvældende og selv den mindste berøring fra en partner kan virke voldsom i den første tid. 

Inden for tantraens verden siger man, at efter en fødsel bliver kvindes krop nærmest som en jomfrus krop igen. Dette forstået på den måde, at kroppen både FØLES og på nogle planer ER en ny krop efter en fødsel. 

Derfor kan det hjælpe at lave en parallel mellem de første par gange I forsøger at have sex efter fødslen til de allerførste gange, hvor I nogensinde havde sex. 

For på nogle måder ér det en ny “jomfru-tilstand” i kroppen efter fødslen og i jeres sexliv sammen.
Så I skal lære hinanden at kende på ny, og den fødende skal lære sig selv at kende på ny- nu både som mor OG som seksuelt væsen. Og det kan være en svær overgang for mange.

Så jo mere nænsomhed, nysgerrighed, blidhed, åbenhed, kærlig-hed og tålmodighed I kan bringe ind i de første gange I forsøger jer med sex igen- jo bedre. 

Og I kan hjælpe jer selv ved at skrue forventningerne ned og skrue op for letheden, hvis det ikke lige går, hvis det føles underligt, hvis lysten er “mærkelig” eller andet. 

Hvis det er bøvlet, så prøv ikke at tage det for tungt. For det er et helt nyt land I skal til at betræde. Sammen.

Så at skrue forventninger og tempo ned og nysgerrighed og hverdags-berøringer op, det er en god start ift. at komme i gang med sexlivet igen.

Genstart lysten efter fødslen

Et andet konkret råd kunne være- måske især for den fødende kvinde- at begynde at beskæftige sig lidt med seksualitet og sensualitet igen. 

Midt i barselsland med bleer, gylp og havregrød kan det ligge meget langt væk overhovedet at skulle TÆNKE på sex. 

Men der sker tit det finurlige i livet, at dét vi beskæftiger os med kommer til at fylde mere i vores bevidsthed.

Så hvis du ønsker at din seksualitet skal finde lidt mere plads i dit nye (mor)liv, så se, hvor det kan puttes ind. Hør en erotisk lydbog, mens du går tur med barnevognen, tillad dig selv og giv plads til at fantasere, tag et varmt bad (når du ellers får lov af baby!) og mærk vandet på din krop og smør dig ind i noget dejligt, der dufter godt.

Alt hvad du kan putte ind af erotiske tanker og muligheder for at nyde og sanse din krop, kan give dig bedre mulighed for at komme lidt i kontakt med din lyst og din nydelse igen. Det er ikke nødvendigvis nemt, men lidt har også ret :) 

Husk jeres landsby

Et sidste råd er, at bede om hjælp. Stress og søvnmangel er som sagt lidt af nogle dræbere for sexlivet.

I behøver ikke at få jeres barn passet før, at I selv er klar til det, men at bede om hjælp til fx. madlavning, rengøring og tøjvask kan løfte lidt fra jeres skuldre og måske give jer lidt mere overskud i hverdagen til at få kigget hinanden en smule i øjnene eller til at lægge jer tæt sammen i sofaen og se en serie sammen i stedet for at sidde med jeres telefon i hver jeres ende af sofaen (selvom dét også sommetider er det eneste, der lige kan overskues :))

Når I er klar til det, kan I også forsøge at få jeres barn passet, så der bliver lidt luft til at gøre noget sammen og hver for sig, der gør jer glade og kan give jer lidt ny energi.

Husk, at dét at opfostre børn sommetider “takes a village”, og det er HELT okay.

Vi skal ikke kunne alting selv altid.

TIl sidst er der blot at nævne- glem for guds skyld ikke glidecremen- og husk lige et kondom, hvis I ikke orker flere bebser lige nu.

Læs om par-samtaler for nybagte forældre her

Content Link Block

Select a page and create a visual link to it. Learn more

Blog

Kom af med sin vulvodyni og smerter ved samleje: En lille vaginal solstråle-historie

Line startede i vaginal terapi hos mig i efteråret.

Hun kommer fra en by langt væk, så hun var dedikeret og sej og tog den lange vej til Århus ca. en gang om ugen over nogle måneder. 

Hun har gennem mange år oplevet smerter ved samleje og fx. også ved indføring af en tampon.

Parforhold og vulvodyni

Efter 4-5 sessioner alene tog hun sin kæreste med, der på fineste vis bakkede op om Lines rejse mod at blive mere smertefri og få endnu bedre kontakt til sit underliv.
Jeg fortalte ham lidt om hvordan, det kan påvirke både Line og deres parforhold, at have smerter ved samleje, og vi snakkede alle om, hvordan man kan gå til sex, intimitet og samliv, når penetration i perioder kan være svært -Og at sex og intimitet kan være RIGTIGT mange ting.

Hvordan bliver jeg smertefri ?

Line og jeg snakkede om, hvornår smerterne er opstået, og hvordan, de har påvirket hende, og jeg har gennem forløbet givet hende råd og vejledning i, hvordan hun kan arbejde med sine tanker og sin krop, så smerterne føles mindre og lettere, og så lysten til sex og intimitet kan blive større.

Line har været SÅ sej gennem hele forløbet, og jeg er meget imponeret over, så flot hun har arbejdet med det hele.

Det kulminerede også i, at hun inden jul syntes, at turen til Århus blev liiidt for lang, nu hvor hun faktisk havde fået det så godt og ikke længere var generet af de smerter, som hun havde kæmpet med i så mange år :)

Hun skrev til mig:

“Kære Lea

Jeg/vi synes det går super godt herhjemme Så ser ikke et behov for at komme til Aarhus. Kan vi måske tage et lille opkald en dag-som en lille afslutning for nu?

Og TAK for nu, det har været helt fantastisk at gå nede ved dig. Du så dygtig og man føler sig så tryg ved dig! Så bare tak! ”

Da jeg senere bad Line om at læse denne lille tekst igennem for at godkende det, skrev hun tilbage til mig:

“Det er en rigtig fin historie om min lille rejse - som du meget gerne må bruge! Bliver helt rørt ved lige at komme igennem rejsen igen - og igen TUSINDE TUSINDE TAK! Jeg ved, det er dit job, men for mig var du meget mere end det. Så tak igen!”

Det kan jo kun gøre mig som terapeut glad, ydmyg og stolt! <3

For mig er det nemlig ikke “bare” et job at hjælpe kvinder med smerter i underlivet- det er et utroligt meningsfyldt og givende job, som også giver mig en hel masse-  og denne historie giver mig sammen med en masse andre dejlige klient-historier endnu mere tro på, at rigtigt mange kvinder med smerter i underlivet, vulvodyni, vaginisme og dyspareuni ofte kan hjælpes og blive meget- måske endda helt smertefrie.

Yes! :)  

Læs mere om smerter i underlivet og vaginal terapi her

Kommunikation og tvivl i parforholdet. Jule-edition.

Åh, så er den skønne jule- og nytårstid et overstået kapitel. Med alle dens traditioner og sammenkomster. 

For slet ikke at tale om forventninger.

Har du kunnet mærke jule- og nytårs-forventningerne i dit liv og dit parforhold ? 

Har vi det godt nok sammen ? Skændes vi lidt for meget ? Går vi hinanden for meget på nerverne i disse dage, kan vi ikke mærke hinanden længere? Og så lige nu, hvor vi ellers bare skulle HYGGE os!?

Julen er ikke bare hjerternes tid. Den er også for rigtig mange mennesker skuffelserne og de bristede forventningers tid. 

Vi har brugt HELE december (og oktober og november) på at bygge forventninger og drømme op. Julemusikken, de romantiske julesange, happy-ending-Hollywood-jule-film, reklamer og sociale medier har alt sammen hjulpet os godt på vej til at HÅBE på, at alt vil ånde fred og idyl i juledagene- både i familien og i parforholdet. Men sådan er det sjældent- meget sjældent. Måske ved I det ikke, men jeg får KLART flest henvendelser fra par, der gerne vil i parterapi lige efter jul. For julefreden indtraf aldrig…

Og ALT den tid, vi pludselig havde sammen i familien og i parforholdet, fik spøgelserne ud af skabet, og vi gik på klingerne af hinanden. Igen.

Skuffelser, irritation, tristhed, usikkerhed, tvivl….Jeg tror (nej, jeg VED), at der findes VIRKELIG mange mennesker, der kender til disse følelser. De er meget normale, men vi kan blive bange for dem, fordi vi er så vant til, at det meste i vores liv meget gerne skulle leve op til vores forventninger. 

Ikke mindst når det handler om vores egne (høje) forventninger til vore egne (positive) følelser- især vores følelser i forhold til vores kæreste, vores ægtefælle og vores børn. Så når følelserne, tankerne, dynamikkerne og jule-stemningen (slet) ikke lever op til, hvordan vi HÅBEDE, det hele skulle være, kan det blive svært. Og tvivlen kan ramme os. Tvivlen på os selv. Og tvivlen på vores parforhold. Og ved I hvad ? Tvivlen kender alle mennesker til. Den er IKKE unik. Jeg har efterhånden mødt de første flere hunderede mennesker, der kunne genkende tankerne og følelserne, der kredser omkring jule- og nytårs-tvivlen.

Og den er ikke farlig. 

Slet ikke. Men den kan distancere os fra hinanden og skabe en kløft i vores relation.

Og distancen kan med tiden blive dum for dit parforhold.

Men der,- lige der i kløften og distancen- KAN opmærksomheden, nærværet og samtalen puste nyt liv, glæde og gejst ind i vores parforhold igen.

Hvis vi tør.

For når vi tør gå hånd i hånd, tør vælge hinanden til på trods af svære tanker, følelser og udfordrende kommunikation, og når vi tør åbne os overfor hinanden og vores egen sårbarhed, kan vi finde og møde hinanden igen.

Denne samtale og dette nærvær ser jeg på smukkeste vis udfolde sig så ofte under par-terapi-sessioner i min klinik. 

Tit skal der ikke mange sessioner til, for at mine klienter kan “mærke hinanden igen”.

Og tit er denne samtale den smukkeste og bedste investering for både glæden, samhørigheden i parforholdet og deres eventuelle børn.

Skal 2020 være året, hvor I vælger at gå hånd i hånd i stedet for på hver jeres side af vejen ? 

Læs mere om parterapi og kærestetjekket.

Med ønsket om et KÆRLIGT og DEJLIGT nyt år til alle mine skønne tidligere og kommende klienter- og til alle Jer der følger med. 

Tak fordi I er her og viser mig Jeres tillid og ærlighed. 

Det gør mig meget taknemmelig og ydmyg.Godt nytår! 

Kærlig hilsen Lea 

Har du også ondt, når du har sex? -Tabubelagte smerter får kvinder til at lide i stilhed

“Av.... av av av...aaav!. Hvem f***** puttede en brændende genstand op i min skede under en ellers hyggelig kæreste-aften?”

Noget i den stil udbrød en klient til mig den anden dag. 

Hun kender om nogen til smerter i sit underliv - især ved samleje.

Hun oplever ofte følelsen af, at et lille bål bliver tændt i underlivet under sex- og det er desværre ikke på den gode måde!

Hun føler en brændende fornemmelse af smerte og ubehag i skeden, der for hende dræber hver en lyst til intimitet og lagengymnastik. Hun har lidelsen vulvodyni*, en lidelse omkring 16% af landets kvinder har ifølge en stor ny undersøgelse af danskernes sexliv**.

Så hun er langt fra den eneste…

Smerterne opstår enten ved samleje eller er en fast følgesvend i alle døgnets 24 timer.
Mange oplever, at dette har en kæmpe indvirkning på både humør, sexlyst og parforhold.

Flere af disse kvinder møder jeg i min klinik i Århus.

De henvender sig ofte til mig, efter de gennem lang tid - måske flere år - ikke længere tror på, at de kan finde hjælp til at komme deres smerter til livs.

Og mange af dem har næsten helt mistet modet og troen på, at de kan få det bedre. 

Flere bliver desværre ofte sendt hjem med med nedslået håb af læger, der ikke altid kan hjælpe dem, da smerterne kan være meget svære at påvise. Man kan sjældent se dem med det blotte øje.

Og netop disse usynlige smerter i et tabubelagt område - nemlig kvindens underliv - resulterer i stor stilhed omkring emnet, og mange kvinder går desværre tit alene med frygten og smerterne. 

"Når jeg kommer ind i soveværelset, og han ligger der med sit forventningsfulde ansigt på, så ved jeg bare, hvad han håber på. Og der er ikke noget i verden jeg hellere ville ønske kunne lade sig gøre, men bare tanken om sex gør mig angst for smerter og ubehag og sletter enhver lyst for mig..."

Citatet er et sammensat eksempel af mange af de oplevelser, mine klienter beretter om. 

Disse kvinder oplever meget ofte, at skulle afvise sex med deres partner, hvilket kan give en stor frustration, skyldfølelse og medlidenhed med både deres partner- og ikke mindst med dem selv.

Jeg tillader mig ydmygt at give mine seje klienter en stemme her for at gøre opmærksom på dette problem, som kan være ødelæggende for både sexliv, intimitet og parforhold for så mange kvinder i Danmark.

Heldigvis kan jeg gennem mit virke som sexolog og vaginal terapeut få lov at møde, snakke med, lytte til og hjælpe kvinder, der gennem måske flere år har været igennem en mølle af smerter, mislykkede behandlinger, ubehagelige undersøgelser, svære spørgsmål og håbløshed. 

Jeg får lov til - og har mulighed for - at give mine klienter den tid, ro og tryghed, som de hver især har brug for, for at  “blive venner” med deres underliv igen- og vinde deres sexliv tilbage.

Og mange oplever rent faktisk, at netop tid, ro og en følelse af at blive taget alvorligt faktisk kan afhjælpe smerterne. 

Men hvorfor? Hvorfor opstår disse mystiske smerter hos så mange kvinder? Og hvorfor er det mon så sjældent, at kvinder med smerter i underlivet finder den hjælp, de har brug for? 

Svaret er komplekst, men det skyldes desværre nogle gange, at læger, gynækologer og andre fagpersoner ikke altid ved, hvad de skal gøre- når svampeinfektion, kønssygdom og andre endnu alvorligere tilstande er udelukkede.

Og mange fag-personer føler sig også frustrerede.

Jeg snakkede for nyligt med en ung, sej læge, der arbejder i en lægepraksis. Hun fortæller, at hun på daglig basis får et stort antal kvinder ind ad døren med uforklarlige smerter i underlivet, især med smerter ved samleje. 

Og hun er frustreret! Meget frustreret. For hverken hende eller hendes kolleger ved, hvad de skal stille op, når kvinderne bare kommer igen og igen og igen.

Men når vi nu ikke kan måle eller forstå årsagen til smerterne, er det så et fysisk eller et psykisk problem? Og hvad i alverden skal vi gøre ved en smerte, som vi faktisk ikke ved særligt meget om, og som andre har svært ved at forstå?

Jeg er selv tidligere “vinder” i livets spil af smerter i underlivet. Jeg har på min egen krop mærket smerterne. Og at de både føles og er meget fysiske, som om huden og vævet nærmest brænder. 

Samtidigt påvirker smerterne jo selvsagt psyken. Og angsten for smerten skal gentage sig, giver naturligvis anledning til endnu mere angst for smerte- det bliver en ond spiral.

Derudover KAN svære oplevelser såsom sorg, skilsmisse, kærestesorg, stress, angst, svigt, overgreb eller andre “større eller mindre” ubehagelige ting godt “sætte sig” i underlivet som spændinger og smerter.  Men ikke altid. Det ER meget komplekst. Og der er ingen entydige svar. 

Forhåbentligt kan det øgede fokus på problemet efter den store sex-undersøgelse kaste noget lys på denne usynlige lidelse, som så mange af os går rundt med.

Min mening med dette indlæg er derfor ikke at tordne mod faggrupper eller på nogen måde blame hverken læger eller gynækologer, for de er virkelig vigtige og gør det godt! 

Men de utroligt mange kvinder med smerter i underlivet såsom vulvodyni og vaginisme***

- eller med stadig ukendte diagnoser/årsager til vaginale smerter - er over tid ret overladt til sig selv og deres egen behandling eller bedring.  

Med dette indlæg vil jeg derfor bare sende en masse varme ønsker til alle jer, der slås med smerter i underlivet og de tanker, følelser og frustrationer, der følger med. 

Jeg ved, hvordan det er. Jeg har selv oplevet det. På egen krop. Gennem flere år.

Så kære DIG med smerter i underlivet! Bevar håbet!

Vid, at du ikke er alene! Jeg vil vædde med, at din veninde, søster, kusine, svigermor eller andre kvinder tæt på dig faktisk døjer med det samme. For problemet er desværre ikke sjældent. Det er bare ikke noget, vi taler meget om. De fleste holder det for sig selv. Og derfor er smerter i underlivet stadig så filans tabubelagte.

Du er ikke alene. Træk vejret. Der ER håb!  Det kan ingen tage fra os.

*Vulvodyni:

En oplevelse af kronisk ubehag, smerter eller brændende fornemmelse i vulva- ofte ved skedeindgangen uden klinisk påviselige forandringer. Problemet forekommer i alle aldre, men hyppigst mellem 20 og 50 år

 -Sundhed.dk/Lægehåndbogen

***Vaginisme:

Vedvarende eller tilbagevendende vanskeligheder med vaginal indtrængning med penis, finger eller andre objekter, trods kvindens udtrykte ønske om sex.

• Sundhed.dk/Patienthåndbogen

** https://www.projektsexus.dk/rapport_2017-2018 

Læs om vaginal Terapi her

Besøg Dansk Vulvodyniforening her

3 gode råd til at overleve et langdistanceforhold

“Skal vi snakkes ved i morgen, eller ?…”

Jeg afslutter samtalen og tager head-settet ud af ørene.

Endnu en telefonsamtale med Sverige.

For tiden er min kæreste svensker.
Han bor i hvert fald i Sverige, hvor han studerer.
Vi bor derfor i hver vores land og har gjort det i mange måneder.

Det er et spændende eksperiment for et parforhold- sådan en distance.

Måske du selv har prøvet det?

Da min kæreste Mads og jeg startede med at være kærester, boede han i Århus og jeg i København. Gennem et års tid gav vi nærmest alle vores penge til DSB og diverse bus-selskaber. Så vi har efterhånden lidt øvelse i det der med, at se hinanden sjældnere end andre par.

Det er hårdt at savne hinanden så meget, og der kom i starten også flere svære situationer ud af at bo så langt fra hinanden og se hinanden så sjældent.
Hvem tager kontakten mest ? Hvordan kan vi mærke følelserne for hinanden, når vi nærmest kun snakker sammen over Skype? Hvad nu hvis en af os skulle møde en anden ?

Jeg tror, at det er følelser, som mange mennesker, der lever i langdistanceforhold, kender til.

Til gengæld holder den lange distance også et forhold “sprødt” i længere tid (som min tidligere dramalærer, Lise engang sagde- skønt udtryk i øvrigt! ) :)

Når man endelig ER sammen, bliver tiden mere intens og savnet kan gøre det endnu mere dejligt at ses igen.

Lever du i et langdistanceforhold? Eller er der udsigt til fysisk afstand over længere tid mellem dig og din partner ?

Her er 3 gode råd til, hvordan I får et (midlertidigt) langdistanceforhold til at fungere bedst muligt

1. Lav en forventningsafstemning inden I flytter fra hinanden

   Afstem inden afrejsen, hvor tit I hver især har behov for at snakke/skype/skrive sammen.
   Hver dag? Hver 3. dag? Hver 5. måned ?

   Vi er forskellige- også indbyrdes i et parforhold- og vi kan have vidt forskellige behov for, hvor tit, vi skal have kontakt.

   Vær ærlige over for hinanden og anerkend, hvad I hver især har brug for. Har I meget forskellige behov, så find et kompromis.
   Vær også modige og ærlige hen ad vejen, hvis Jeres behov ændrer sig. Find tiden og energien til at få snakket om dét, der kan være svært- også selvom det ikke altid er så fedt at snakke om i telefonen.

2. Dyrk DINE interesser, venner og gamle drømme

   Du har nu muligheden for helt selv at bestemme hvad DU vil.

   Du har i denne periode mulighed for at lave præcis det, som gør DIG glad, uden at skulle inddrage andre i dine planer og beslutninger.

   Når nu du alligevel skal undvære din kæreste, så få lidt sjov ud af det i denne periode og nyd, at du har frihed til spontane rødvinsaftener med vennerne, at tage tingene i dit tempo, lade opvasken stå eller udleve nogle af de personlige drømme du har, lære et nyt sprog på aftenskole, tage et kursus i vandski, gå ture, se din yndlingsserie, arbejde igennem, træne op til et løb, læse gode bøger osv.

3. Stol på din kæreste og glæd dig over hans/hendes gode oplevelser

   Mange oplever uro, jalousi og utryghed ved at være væk fra deres kæreste over længere tid. Hvad hvis han/hun finder en anden? Hvad hvis jeg selv gør? Hvordan ved vi, hvor vi har hinanden?

   Det er meget normale og forståelige følelser.
   Men her kommer forventningsafstemningen ind i billedet igen. Og ærligheden.

   Er du bange eller bekymret for langdistancen, så sig det højt til din kæreste. Fortæl på en rolig måde, hvad du er bange for. Kan I finde nogle gode løsninger, der kan give tryghed for Jer begge ?
   

   I perioder med svære følelser er taknemmelighed den bedste medicin. Det oplever jeg i hvert fald selv gang på gang. Prøv at være taknemmlig for, at din kæreste har mulighed for- og er modig nok- til at tage ud i verden/landet og opleve nye ting og prøve sig selv af. Glæd dig over, at I der kommer nye ting at fortælle historier om, og at I hver især har mulighed for at udvikle jer og blive klogere på Jer selv.
   
   Har du flere gode forslag til, hvordan man kommer godt igennem en langdistance-periode i et parforhold ? S

   Så skriv meget gerne en kommentar eller skriv mig en besked.

3 vigtige ting i et sundt parforhold: Hvordan får vi et bedre forhold?

Et godt og velfungerende parforhold kommer ikke af sig selv.

Punktum. Slut. Finale.

Jo, måske de første par måneder, når en forelskelse maler byen rød og stjernerne på himlen.

Efter nogle måneder damper det af.

Og her er det godt at blive bevidst om, hvordan vi opbygger et godt forhold til den, vi elsker.

For vi lærer det jo ikke i skolen.

Hvor kunne det være fantastisk, hvis der fandtes et fag i folkeskolen, der helt fra barndommen kunne gøre os klogere på relationer, tilknytning og måske ligefrem parforhold. Måske det kommer en dag, hvem ved ?

En ting er sikkert- skænderier, uenigheder og forvirring er utroligt almindelige og ikke til at komme udenom i et parforhold. Det kan ikke siges tit nok.

Men når det så er sagt, er der meget, som vi selv kan gøre, når vi ønsker glæde og tilfredshed i vores kærlighedsliv.

I et godt og sundt parforhold er der 3 ting, der er vigtige at kunne sigt til sin partner:

1. Jeg er her for dig

2. Jeg ser du har det svært. Det er derfor, jeg er her for dig

3. Jeg har det svært, jeg har brug for din opmærksomhed. Er du parat til at lytte?

(og ved dette spørgsmål må man svare- fuldstændigt legalt- JA eller NEJ. Og hvis man ikke er parat til det, ikke har overskud, tid, lyst til at lytte og tage en samtale lige nu, må man lave en fast aftale om at gøre det senere. fx. i morgen aften, når vi begge har fri, når børnene er i seng etc.)

At kunne tage snakkene- også de svære, om de ting der er sårbare, "farlige" eller ubehagelige er vigtigt. Og at have respekt nok overfor sin partner til at gøre det, selvom det er svært- er guld værd.

Kan man implementere disse elementer og leveregler i sit parforhold er man langt (!)

Men man lærer det ikke på en dag- faktisk øver man sig nok hele livet- men med disse 3 sætninger som rettesnor sætter man kærligheden forrest- og så er der altså bare længere vej til en skilsmisse.

Hvad er et godt parforhold ?

Det er sjovt- det der med parforhold….

Jeg går tit og tænker over det. Måske fordi jeg er par-terapeut. Måske fordi jeg selv befinder mit i et. 

Man forelsker sig i et menneske og udvikler sig (mere eller mindre sammen) derfra. Nogle skændes heftigt og voldsomt. Andre går mere stille med dørene. Nogle lukker låg på de følelser, der kommer op mens andre eksploderer, når trykket bliver for stort- dette på vidt forskellige måder.

Nogle gange formår man at få snakket godt og dybt om tingene. Ofte handler det om ens mod til at kigge på- og fortælle om- de ting, der irriterer, sårer, skuffer- og også ens mod og villighed til at kigge på, opdyrke, fortælle om, glæde sig over de ting, der er sjove, dejlige, varme, som fungerer og gør glad. 

Der er MANGE måder at have et forhold på- lige så mange måder, som der findes par i verden.

Hvis man skændes og river hovederne af hinanden, behøver det ikke, at være et svaghedsteg på jeres forhold. Spørgsmålet er, om I kan finde hinanden igen og få afsluttet konflikten på en god måde- gerne med et undskyld og en kærlig forsoning fra begge parter.

Hvis man sjældent skændes og egentligt går og hygger sig meget godt- sådan stille og roligt på den lidt hverdagsagtige måde, er det OGSÅ meget normalt. Måske er I gode til at snakke sammen, så konflikterne aldrig eskalerer. 

Sommetider fejer vi vigtige ord ind under gulvtæppet- men vigtige ord kan også siges på en rolig og konstruktiv måde. 

Der er mange måder at være i et forhold på, og søde venner- der skal ikke altid være sol og sommer i en kærligheds-relation- det er der ikke i nogen relationer. 

Justér Jeres forventninger og vand bevidst jeres kæreste med det sol og sommer i selv kan give af. Det kommer ikke altid af sig selv. Ro på. Du er god nok som du er- og I er gode nok, som I er- også som par.

I bestemmer selv, hvordan et rigtigt parforhold er for Jer! 

Kender du De 5 Kærlighedssprog ?

Vidste du, at man kan tale et kærligheds-sprog ?

En måde hvorpå man gerne vil give og modtage kærlighed til og fra sine nærmeste- og specielt i sit parforhold.
Jeg er for eksempel rigtig glad, når min kæreste giver sig tid til at være sammen med mig- en gåtur, en café-tur, en time på sofaen- med snak, tid, fuldt nærvær og uddelt opmærksomhed til miiiig… (ja, og "os" selvfølgelig) ;) :)

Nå, men jeg har altså “tid og nærvær” som mit primære kærlighedssprog. Hvilket har du ?

De 5 kærlighedssprog er:

1. Anerkendende ord
- Du føler dig elsket og glad, når din kæreste fortæller dig, at du er dejlig, smuk, sej, god, klog, flot, eller et godt menneske og anerkender dig verbalt og skriftligt i det daglige. Du er selv god til at sætte ord på alle de dejlige ting, din kæreste er og du anerkender meget.

2. Tjenester
-Du føler dig elsket, når din kæreste griber støvsugeren, tager opvasken eller bager dig en lækker kage. Du føler dig elsket, set og værdsat, når de daglige pligter bliver gjort af din kæreste med et smil og en selvfølgelig hjælpsomhed. Og du gør selv disse ting for at vise din kærlighed.

3. At modtage gaver
-Du oplever, at din kæreste virkelig ser dig, når hun/han kommer hjem med en lille gave en gang imellem. Ikke nødvendigvis en dyr ting- men en ting, der er tænkt over og lagt følelser i. At netop denne gave er tiltænkt dig. Du elsker sikkert også selv at give gaver til dem, du holder af og bruger tid på at finde på gode ting, som lige netop de ville blive glade for.

4. Fysisk berøring
-Du blomstrer op, når du modtager knus, kram, “nusning”, en hånd i din hånd osv. Du udtrykker din kærlighed ved fysisk berøring (udover seksuel berøring). Du har brug for fysisk at være tæt på din kæreste og er generelt fysisk overfor dine nærmeste og gode venner- fx. er du god til at give kram, et klap på skulderen eller tage din kærestes/vens hånd, når vedkommende er trist- eller glad. Fysisk berøring er for dig et tegn på kærlighed.

5. Tid til hinanden
- Du føler dig elsket og opløftet, når din kæreste og dig sætter tid af til at være sammen- med mobilen slukket og fuldt nærvær til hinanden. Det er underordnet for dig, hvad I laver- bare I er sammen om noget rart og eller en god oplevelse. Du viser din kæreste og dine omgivelser kærlighed ved selv at være meget tilstede, når I er sammen, spørge ind og lytte meget. Har du dette kærlighedssprog er selve tiden sammen vigtig- så længe I er nærværende med hinanden.

I et parforhold er det godt at vide lidt om, hvilket kærlighedssprog I hver især har.

For når vi har fokus på kærlighedssprogene, finder vi ud af, hvor mange kærlighedserklæringer vi modtager hver dag, uden vi måske før har lagt mærke til dem- fordi de ikke kom i vores eget “sprog” - og du ved, hvilke ting du kan gøre, for at få din kæreste, ven eller familiemedlem til at føle sig elsket og set.

For mig at se er noget af de vigtigste i et parforhold at få hinanden til at føle sig elsket- og hvis den ene konstant går rundt og støvsuger og laver grønstsags-supper, mens den anden finder på smukke ord og verbale kærlighedserklæringer- uden at man ved, at man må “snakke”sin partners kærlighedssprog, før vedkommende RIGTIGT forstår ens gestusser som kærligheds-erklæringer- så kan vi føle os meget lidt set og elskede, selvom vores partner prøver det bedste hun/han kan.

Så spørg idag din partner om, hvornår hun/han føler sig ALLERMEST elsket af dig. Og sørg så for at gøre nogle af de ting. Glæde og kærlighed avler mere glæde og kærlighed- og kan man tale sin partners kærlighedssprog er man allerede langt!