Foredrag, workshops og undervisning

 

I mine workshops, foredrag og undervisning kan man blive klogere på parforhold, sex- og samliv, samspillet mellem mænd og kvinder, “komme ud af hovedet og ned i kroppen” og udvikle sin kropslige og seksuelle viden og bevidsthed.

Jeg tilbyder foredrag, workshops og undervisning til både private foreninger, klubber og grupper, til uddannelsesinstitutioner såsom efterskoler, højskoler og gymnasier og til offentlige og private virksomheder.

Jeg har blandt andet undervist på Rødding Højskole, Silkeborg Højskole, afholdt workshop på Sexologiskolen og har flere år i træk afholdt workshops og foredrag på sexologifestivalen i Aarhus.

 

Workshops

 

Kvinde, kom ned i din krop

En dansende og legende workshop, hvor du vil mærke din indre feminine kraft!

Man hører så meget om, at det er godt "at komme ned i kroppen", men hvordan gør man egentligt det?! Hvordan mærker vi vores krop og vores lyst til livet, når vi i vores moderne samfund er vant til at skulle regne det hele ud - og tænke os til alting hele hele tiden?

I denne workshop vil du få mulighed for at dykke ind i dit eget feminine univers og på en sjov og kærlig måde få mere kontakt til din krop- og til dig!
Her vil vi bevæge os til musik, danse (og det behøver ikke at se pænt ud!), bruge vores stemmer (og det behøver ikke at lyde godt!) og lave øvelser, der alt sammen kan hjælpe dig til at trække vejret dybt, mærke kroppen og få kontakt til DIG, din kraft og din kvindelighed.

Jeg høre ofte fra kvinder - både klienter og bekendte - at det kan være svært at komme ud af hovedet og slippe tankerne, og jeg kender det ikke mindst fra mig selv!
Tankerne kan køre af sted med én, uden at man overhovedet kan stoppe dem. Hovedet kan føles helt overophedet! I denne workshop får du chancen for at sætte hovedet på pause og mærke din krop og dit hjerte.

Der vil i workshoppen bla. andet indgå simple elementer fra mavedans, yoga, meditation, intuitiv dans og stemmetræning. Du vil blive klogere på din kvindelige krop, det kvindelige køn, og på hvordan vi på en kærlig og sjov måde kommer ned i kroppen, ud af hovedet, ind i vores hjerter og ned i vores køn.
Jeg garanterer leg, smil, sved på panden og god musik! Jeg garanterer også rolige stunder med tid til refleksion og til at mærke, hvad der sker i din krop - lige nu.
Du vil måske lære noget nyt - og frem for alt have det sjovt!
Så trænger du til at blive rystet godt på plads i kroppen og mærke hvordan, det er inden i DIG, når tankerne får lov at slippe, og kroppen bare kan have det for fedt?
Så er workshoppen “Kvinde, kom ned i din krop” noget for dig!

Workshoppen “Kvinde, kom ned i din krop” kan også bookes til polterabend, kvindegrupper, foredragsklubber, ryste-sammen-events, personalefester og andre private eller offentlige arrangementer.

 

Tidligere deltagere på “Kvinde, kom ned i din krop” har blandt andet sagt:

“Helt usædvanligt  har jeg slet ingen forslag til, hvad der kunne gøres bedre. Jeg fik utroligt mange sanselige oplevelser på meget kort tid. Det kunne være skønt at få tilsendt en playliste, så jeg kan genkalde mig nogle af oplevelserne og følelserne”

(“Maria”, 41, Århus)

“Lea er god til at skabe et trygt rum og er overraskende tillidsvækkende trods sin relativt unge alder. Jeg fik virkelig meget med fra denne workshop på meget kort tid. Noget af den mest komprimerede essens, jeg har oplevet længe!”

(“Anne”, 42,  Århus)

“Det bedste jeg tager med fra i aften er det “okay-fyldte” rum, som Lea har skabt fysisk - nu lidt mere i mig også”  

(“Emma”, 21, Århus)

“Det bedste var at kunne give slip på trods af, at jeg var omgivet af egne tanker og fremmede mennesker. Derudover var det fedt at danse frit og bruge hele kroppen”

(“Sofie, 20, Århus)

“Jeg er blevet mindet om, hvor meget kontakt og ro, jeg kan få til min krop ved at danse til musik - at jeg kan mærke mit hjerte og min mavefornemmelse”

(“Katrine”, 26, Århus)


 

Er du interesseret i at booke en workshop?


Foredrag

 

I et forhold med…

Et foredrag om parforholdets glæder, frustrationer og hverdagens sure sokker med et strejf af flødeskum og solskin.

Par mørkegrøn.png

I dette foredrag vil hverdagens parforhold på en humoristisk og tankevækkende måde blive vendt og drejet. Det er et foredrag for det nyforelskede par, for ægteparret, der har rundet guldbrylluppet og for alle andre interesserede, der bare gerne vil vide, hvorfor det kan være så filans svært at bevare gnisten i et parforhold, og hvorfor det faktisk er okay.

“I et forhold med…” er mit mest alsidige foredrag, der både kan give unge som gamle, mænd som kvinder, singler og satte noget at tænke over-  og noget at tage med videre ud i (kærligheds-)livet

Hvorfor forelskede vi os i netop den person, vi i dag er sammen med? Hvorfor fandt vi netop ham eller hende tiltrækkende? Hvorfor kan det der med parforhold i dagens Danmark sommetider være surt, besværligt og meget frustrerende? Og hvordan kan det mon være, at taknemmelighed og en kold Cocio i køleskabet kan være en vej frem til at finde hinanden og gen-tænde en for længst slukket gnist?

Foredraget er for alle Jer, der er interesseret i, hvordan man ved at dyrke taknemmeligheden ved hinanden kan mindske risikoen for skilsmisse helt enormt.

I vil høre om kærlighedssprog, intimitet, tjenester, berøringer, kærestetid, taknemmelighed, spejling, teltture, opvaskemaskiner og meget mere.

Nogle af os par-terapueter mener, at man aldrig forelsker sig i den forkerte - at der altid er en mening med, hvorfor netop I to fandt hinanden - fordi din partner netop tricker dine værste og bedste sider frem- og giver dig muligheden for at få aflsuttet nogle gamle mønstre og konflikter.

Forskelligheder, uenigheder  og “kedelige perioder” betyder meget sjældent, at græsset er grønnere på den anden side- I har blot vundet fornøjelsen af et parforholds op -og nedture; og tillykke med det! I har dermed et hav af muligheder for at blive klogere på Jer selv og hinanden og udvikle Jer som individer og som par.

Dette foredrag vil gøre Jer klogere på parforholdet og give Jer en større indsigt i, hvorfor I fandt sammen, og hvad I kan gøre for at bevare det gode humør og gnisten mellem jer- og tage den med ro, når gnisten har gemt sig væk. Det er meget normalt, det er okay- og man kan gøre noget ved det, hvis man vil.

Med andre ord er dette et alsidigt, humoristisk og informativt foredrag, der både kan give unge som gamle, mænd som kvinder, singler og satte noget at tænke over og tage med videre ud i deres (kærligheds)liv.

 
 
 

Er vi mon helt rigtige for hinanden?

Til-Lea (2)-5.png

Et foredrag om tvivl, parforhold, Disney-idealer og drømmen om den eneste - og fuldstændigt aldeles rigtigste - eneste ene.

Man kan opleve meget i en Disney-film, men hvis der er én ting, man aldrig hører noget om, er det hovedpersonernes tanker og tvivl om, hvorvidt de har fundet sammen med den helt rigtige, når de da først har fundet personen på den hvide hest. Da Tornerose vækkes med et kys, sætter hun aldrig spørgsmålstegn ved, hvorvidt prinsen nu – når alt kommer til alt – virkelig er hendes type.

Dette foredrag er for dig, der kender til tvivl i parforholdet og kan blive forvirret over, om man nogensinde bliver sikker på “sin eneste ene”.  

Foredraget er især oplagt til gymnasier, efterskoler, højskoler, ungdomsklubber, mødregrupper, foreninger mm.

Foredraget er en personlig rejse og tager udgangspunkt i min kronik “Tvivlen giver mig mulighed for at vælge min kæreste til hver eneste dag”, der blev bragt i Dagbladet Information i maj 2018.

Uddrag fra kronikken, Dagbladet Information, maj 2018:

Tvivl er tabu

Jeg oplever, at tvivl i disse tider og i min generation er et stort, fedt, tabubelagt fy-ord. Tvivl tolereres ikke i dag. Vi skal være sikre, have en retning, vide hvad vi vil. Jeg oplever også, at vi ligger under for den “hollywoodificerede” tankegang om, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er sammen med den rette, så er du ikke i tvivl. Så må og skal du finde en, der er endnu mere rigtig. Men hvad så hvis man er udstyret med en nuanceret hjerne, der gerne vil tænke i alternative virkeligheder og ikke helt kan undgå sommetider at gruble over, om græsset alligevel er lidt grønnere hos naboen, eller om man skulle have taget bare ét år mere som single?Jeg indrømmer, at tvivls-tanker er en del af mit liv. Jeg er en tvivler! There, I said it

Dette foredrag handler om tvivl og “forbudte, forvirrede følelser” i et parforhold anno 2018 med høje idealer for hvordan, det skal føles, “når det bare føles rigtigt nede i maven”.

I foredraget kan du høre bud på hvordan, man lærer at leve med tvivlen og hvilke modtræk man kan gøre, så man får ro i maven med de valg, man træffer- også når det kommer til valg af kæreste.

Foredraget henvender sig til alle mennesker i alle aldre- men især til yngre mennesker med sociale medier og Fear Of Missing Out- tendenser inde på livet.

Det taler til mennesker, der ligesom jeg selv- kan føle sig forvirret i en verden, der kræver mere og mere retning og mindre og mindre tvivl og nuance. For hvad er så rigtigt og forkert- når man kan stille spørgsmålstegn ved alt- ikke mindst ved de tætteste relationer?

 

Kvinde, stop med at slå dig selv i hovedet - og få mere lyst!

Et foredrag om kvinder, lyst, forkerthedsfølelser og god sex.

Hvad er lyst? Og hvorfor er den mon ofte sådan en mangelvare blandt danske kvinder?
Hvorfor slår vi os selv i hovedet over at have for meget lyst? Hvorfor slår vi os selv i hovedet over at have for lidt eller en “forkert” lyst? Hvad er op og ned, og hvad er rigtigt og forkert, når vi begiver os ud i lystens og seksualitetens land?

Det giver jeg svar på i dette foredrag, der henvender sig til kvinder fra 16 til 100 år og andre nysgerrige mennesker.

Dette foredrag er for dig, der vil udfordre dit syn på sex og lyst. Det vil gøre op med forestillingen om, at noget er rigtigt og forkert - og det vil først og fremmest forsøge at fjerne køllen, som du højst sandsynligt ofte slår dig selv i hovedet med, når det kommer til sex, parforhold og lyst i kampen for at være en perfekt kvinde. For ved du hvad? Perfekte kvinder findes ikke. Men vi kan sammen blive klogere og klappe os selv kærligt på skulderen på vejen til at blive roligere og gladere i os selv, sådan som vi er- lige nu.

 
 
 

Fra vaginale smerter til et gladere (under)liv

Et foredrag om vaginale smerter, livet med dem og vejen til et smertefrit og mere nydelsesfuldt liv - og sex-liv.

krop.png

Man mener at næsten hver 5. kvinde i Danmark har oplevet smerter i underlivet og under sex.

At have ondt, når man har sex, er et stort tabu, og mange kvinder går alene rundt med disse smerter og de svære følelser og frustrationer, som smerterne skaber. For nogle kvinder er smerterne så voldsomme, at kvinden helt stopper med at have sex eller opgiver at finde en kæreste.

Du vil i dette foredrag blive klogere på nogle af vejene til et mere smertefrit, gladere, sjovere, og mere bevidst liv - og underliv!

Foredraget henvender sig til kvinder, der oplever smerter i underlivet, for pårørende, fagpersoner og andre interesserede.

Jeg er vaginal-terapeut, sexolog og parterapeut.

Jeg arbejder til daglig med kvinder (og deres partnere), der kæmper med forskellige – og ofte uforklarlige smerter eller ubehag i underlivet – blandt andet vulvodyni, vaginisme og efterfødsels-problematikker.

Jeg hjælper kvinder til at få et bedre forhold til deres køn og at finde - eller genfinde - lysten og glæden forbundet med sensualitet, seksualitet, intimitet og kropslighed.

Foredraget er oplagt til kvindegrupper, patientgrupper, mødregrupper, strikkeklubber osv., som ønsker en anderledes og personlig aften/eftermiddag med fokus på et emne som mange i rummet måske kæmper alene med og gerne vil vide mere om.

 

Er du interesseret i at booke et foredrag?

 

Ring på 41 58 93 04

… Og hør mere om mine workshops og foredrag.

- Eller skriv mig en mail ved at klikke her